
I denne episode af Skrækkeligt Selskab fejrer vi jul i idylliske omgivelser, sammen med nogle af de mest nuttede små monstre, i jule-monster-filmen Gremlins.
En rigtig Gremlins jul byder både på nuttede udskyldige væsner og uldtotter der forvandler sig til modbydelige drillepinde, når vi får første gang tager favntag med en vaskeægte monsterkomedie.
Der er ubrugelige opfindelser, motorsave i legetøjsafdelingen og masser af hårde hvidevarer, når en stille by pludselig bliver sat på den anden ende.
Rasmus giver den som ekspert i damp og Daniel giver et bud på, om det er normalt at have en swimmingpool i sin entré.
Udover episodens film prøver vi som altid at sammensætte den komplette filmaften, med episodens film som den ene ingrediens, Daniel fortæller om sine juleindkøb og Rasmus om sin besættelse af fysiske medier.
Vi håber du vil gøre selskab – Vi lyttes ved!
