MONSTER AWARDS

Monster Awards 2025: Rød Løber

Monster Awards 2025 – Skrækkeligt Selskab

Den røde løber er rullet ud. Monstrene er ankommet. Konvolutterne ligger klar.

Men før De Gyldne Kløer skal uddeles ved Monster Awards 2025, varmer Rasmus og Daniel op i studiet med et tilbageblik på årets største, vildeste og mest mindeværdige monsterfilm.

Hvilke film overraskede? Hvilke monstre satte sig fast? Og hvem ligner allerede en favorit, inden den første pris overhovedet er uddelt?

Det kunne have været en helt almindelig optakt til et awardshow.

Det bliver det ikke.

Årets største og vildeste monsterfilm

I studiet gennemgår Rasmus og Daniel årets nominerede, diskuterer favoritter, outsidere og de film, der måske burde have fået en plads på listen.

Der bliver gjort status over et år med monstre i alle størrelser og afskygninger, mens vi forsøger at finde ud af, hvem der egentlig fortjener De Gyldne Kløer.

Men med jævne mellemrum må vi afbryde studiet. For ude på den røde løber står vores egen reporter klar.

Poul T. Geist møder monstrene på den røde løber

Poul T. Geist er sendt ud blandt gæsterne for at få de store reaktioner direkte fra monstrenes mund, tentakler og øvrige anatomiske åbninger.

Det viser sig hurtigt, at klassiske rødløberinterviews fungerer en smule anderledes, når gæsterne kan være udøde, muterede, gigantiske eller bare direkte livsfarlige.

Poul kæmper bravt videre med mikrofonen, mens studiet forsøger at holde programmet nogenlunde på sporet.

Og så kommer reklamerne

om enhver respektabel prisuddeling bliver udsendelsen naturligvis afbrudt af reklamer.

Problemet er bare, at annoncørerne tilsyneladende også er monstre.

Mellem nomineringer, rødløberinterviews og studiediskussioner dukker en række tvivlsomme monsterprodukter og endnu mere tvivlsomme reklamebudskaber op, og langsomt bliver det sværere at afgøre, hvor programmet slutter, og vanviddet begynder.

Det, der startede som en hyggelig opvarmning til Monster Awards 2025, udvikler sig efterhånden til noget, ingen i studiet længere har helt kontrol over.

Så find det pæne tøj frem, hold øje med den røde løber og lyt med, når Rasmus og Daniel gør status over monsteråret, Poul T. Geist interviewer gæsterne – og hele molevitten stille og roligt stikker fuldstændig af.

MERE MONSTER AWARDS

KOM MED TIL SELVE SHOWET