SKRÆKHVALP

Skrækhvalp: De første monstre (1915-1929)

SKRÆKHVALP · EPISODE #5

Episodebillede til Skrækhvalp: De Første Monstre – Skrækkeligt Selskab

Monsterfilm kommer ikke ud af ingenting. Før Godzilla trampede storbyer flade, og Dracula fik lov at åbne munden, skulle nogen først finde ud af, hvordan man overhovedet fik et monster op på lærredet.

I denne episode af Skrækkeligt Selskab rejser Rasmus Müller og Daniel Mejlby tilbage til 1915-1929, hvor monstergenren stadig var en lettere sær størrelse under udvikling. Her møder vi The GolemNosferatu og Dr. Jekyll and Mr. Hyde – film, hvor monstrene ikke bare var uhyggelige skabninger, men også kunne være billeder på traumer, frygt og det mindre flatterende ved mennesket selv.

Men der bliver også plads til den mere popcornsvenlige afdeling. I The Lost World fra 1925 går en brontosaurus amok i London, og pludselig begynder monsterfilmen at ligne noget, vi stadig kan genkende i dag.

Undervejs bliver der nørdet stop-motion, makeup, tysk ekspressionisme og filmhistoriens tekniske landvindinger. Hvordan skabte man monstre uden computere – og hvad skete der, da de pludselig fik en stemme?

Og hvis du vil vide, hvordan en lerklump, en vampyr og en brontosaurus på afveje var med til at lægge fundamentet for næsten 100 års monsterfilm, så er der kun én vej videre: Lyt til episoden.

MERE SKRÆKHVALP

FLERE SKRÆKHVALP-EPISODER