Atomprøvesprængninger. Rumkapløb. 3D-briller. Drive-in-biografer.

Og selvfølgelig gigantiske monstre, der tramper storbyer flade.

I denne Skrækhvalp rejser Rasmus og Daniel tilbage til 1950’erne og 60’erne – perioden hvor monsterfilmen voksede ud af Universals gotiske slotte og laboratorier og blev til internationalt biografspektakel.

Fjernsynet var begyndt at holde publikum hjemme, så Hollywood måtte tænke større. Meget større. Cinerama, CinemaScope og 3D skulle give folk noget, den lille skærm i stuen ikke kunne levere. Og hvad passer bedre til et enormt lærred end et enormt monster?

Vi kommer omkring The Beast from 20,000 Fathoms, Ray Harryhausens stop-motion og selvfølgelig Godzilla, der i 1954 rejste sig af Japans atomtraume og siden udviklede sig fra rædselsvækkende allegori til globalt popikon med en imponerende hang til monsterbrydning.

Der bliver også plads til rumkapløb, drive-in-kultur og Danmarks eget forsøg på at blande sig i kaiju-festen: Reptilicus. En film, der blandt meget andet beviste, at selv et gigantisk dansk monster åbenbart kan have brug for en sang undervejs.

Men hvorfor eksploderede kaiju-genren netop i denne periode? Og hvordan gik monstrene fra at være mareridt til merchandise?

Find 3D-brillerne frem, hold øje med horisonten, og lyt med, når vi rejser tilbage til de årtier, hvor monsterfilmen lærte, at større nogle gange faktisk er bedre.