UNDGÅ SPOILERS
VIL DU HELLERE HØRE LISTEN FØRST?
Vi afslører hele vores top 7 herunder. Hvis du vil opleve rangeringen uden at kende placeringerne på forhånd, så lyt til episoden først.
Lyt til episodenSkrækhvalp: En særlig franchise – Alien→
07
Alien 3
1992
Alien 3 starter med at smide arven fra Aliens ud af en luftsluse og fortsætter direkte ind i et produktionshelvede af omskrivninger, rodede karakterer og brun-gule billeder. Selv Runneren føles mere som en sur hund på glatis end som franchisens næste gruopvækkende monster.
Der er idéer gemt derinde et sted, men de drukner i kaosset. Med god afstand op til resten lander Alien 3 på 7. pladsen.
06
ALIEN: COVENANT
2017
Alien: Covenant har enkelte fede setpieces og glimt af noget, der kunne være blevet rigtig godt, men plottet kollapser under dumme beslutninger, tynde karakterer og en origin-story om Xenomorphen, som ingen rigtig havde bedt om. Når CGI’en samtidig gør monstrene mere plastik end perfekte organismer, hjælper det heller ikke.
Der er potentiale i laboratoriet, men eksperimentet slipper aldrig helt levende ud. Derfor lander Alien: Covenant på 6. pladsen.
05
ALIEN: RESURRECTION
1997
Alien: Resurrection er franchisens mærkelige mutantbarn med en klonet Ripley, halvsløje jokes, en tone der til tider sniger sig faretruende tæt på parodi, og CGI der har ældet omtrent lige så elegant som et lig i et rumskib. Til gengæld er der masser af Xenomorphs, fede suits og nok monsterguf til at holde pulsen i gang.
Retten er ikke helt færdigbagt, men monsterelskeren får trods alt noget at tygge på. Derfor lander Alien: Resurrection på 5. pladsen.
04
ALIEN: ROMULUS
2024
Alien: Romulus rammer noget af det helt rigtige med mørke korridorer, klamme væsner og horror, der igen føles som Alien. Problemet er bare, at filmen så ofte kigger bagud, at den næsten snubler over sine egne referencer og ender med genbrugte replikker og digitalt genopstandne ansigter.
Der er masser af gode setpieces og popcorn i bægeret, men også en slutning, der stikker lidt af. Derfor lander Alien: Romulus på 4. pladsen.
03
PROMETHEUS
2012
Prometheus er franchisens store, ambitiøse filosofitime: flotte billeder, stærk stemning og spørgsmål om skabelse, guder og hvorfor videnskabsfolk stadig insisterer på at røre ved ting, de absolut ikke burde røre ved. Den mangler noget af klaustrofobien fra de bedste Alien-film, og enkelte karakterbeslutninger kræver mere suspension of disbelief end selv Engineer-myten.
Men den tør i det mindste tænke stort og gå sine egne veje. Derfor tager Prometheus bronzen på 3. pladsen.
02
ALIEN
1979
Alien er franchisens urmareridt: klaustrofobisk horror, håndgribelige praktiske effekter og et Giger-design, der gjorde Xenomorphen til et af filmhistoriens mest perfekte rovdyr. Og så er der selvfølgelig Chestburster-scenen, der stadig kan gøre én lidt usikker, når man sætter sig til middagsbordet.
Det var næsten dødt løb om førstepladsen, men originalen må nøjes med podiets næstøverste trin.
Lyt til episodenAlien (1979): Middag med dårlig mavefornemmelse→
01
ALIENS
1986
Aliens tager alt det der virkede i originalen, og giver det en pulsriffel, en power loader og en god damn dronning på toppen. James Cameron gør universet til sit eget uden at smadre det, Ripley får mere dybde gennem Newt, og figurer som Bishop og marinesoldaterne giver filmen både hjerte og humor.
Samtidig vælter den sig i monsterøjeblikke og ikoniske one-liners, der gør den næsten urimeligt nem at gense. Når det umulige valg skal træffes, bliver det derfor Aliens der går full “game over” på resten og tager 1. pladsen.